Undersøgelse af Assens’ ungeråds indflydelse på byrådets beslutninger

I sommeren 2020 lavede en studiegruppe fra Sociale interventionsstudier på RUC i samarbejde med Bedre demokrati (tidl. Center for medborgerskab) en kvalitativ analyse af Assens Ungeråds indflydelse på kommunens beslutninger på ungeområdet. Studiegruppen forsvarede deres opgave i juni og fik topkarakter. Da resultatet kan være følsomt, kan vi ikke offentliggøre hele analysen, men konklusionerne kan læses her:

– Et Projekt om unges politiske deltagelse

En undersøgelse af Ungerådets muligheder for at få indflydelse på Byrådets arbejde med den nyligt udviklede Børne- og Ungepolitik i Assens Kommune og en teoretisk funderet undersøgelse af på hvilken måde dette kan anses som deltagelse.

Af Alicia Werdal Hansen, Birthe Pind Molnit, Charlotte Tang Søndergaard, Julie Vincent Andersen, Leise Neumann Høgh & Nicoline Wissing Pedersen.

Projektets teoretiske fundament

Projektet beror på en forståelse af borgerinddragelse defineret af politologen Luigi Bobbio, som anskuer borgerinddragelse som et processuelt værktøj for policymakers. Med afsæt i denne definition har vi udviklet en model til at undersøge formen af deltagelse i borgerinddragende processer. Modellen er udviklet med baggrund i Involveringstrappen udviklet af konsulentvirksomheden We Do Democrazy og Jens Ulrichs, ph.d. og ledelseskonsulent ved VIA University College, teori om deltagelse, inddragelse og involvering. Modellen og teorien bag denne har således været udgangspunktet for dette projekts analyse. 

Info om projektet 

Projektet er udarbejdet af en gruppe kandidatstuderende fra Sociale Interventionsstudier på Roskilde Universitet. Projektet er startet gennem samarbejde med Center for Medborgerskab i Assens.

Til projektet er der foretaget syv online interviews med Ungerådsmedlemmer og fire online interviews med Byrådsmedlemmer.

Info om projektet 

Projektet er udarbejdet af en gruppe kandidatstuderende fra Sociale Interventionsstudier på Roskilde Universitet. Projektet er startet gennem samarbejde med Center for Medborgerskab i Assens.

Til projektet er der foretaget syv online interviews med Ungerådsmedlemmer og fire online interviews med Byrådsmedlemmer.

Ungerådets deltagelse under udviklingen af en ny Børne- og Ungepolitik

Skal unge kun høres i sager, som direkte omhandler unge? 

Byrådet påpeger, at Ungerådet ikke kan inddrages i emner vedrørende f.eks. byudvikling. Vi forholder os kritiske overfor, hvorfor Ungerådet kan deltage i politiske emner, som vedrører de unge, men ikke i de øvrige emner, som indirekte vedrører de unge. Vi stiller os nysgerrige overfor denne opfattelse, da lektorer Annika Agger og Birgitte Hoffmann pointerer, at borgere skal have indflydelsesmuligheder i byudviklingsprocesser, da det er en demokratisk ret som borger at blive hørt. Ligeledes påpeger de også, at borgerne oftest besidder en viden i disse sammenhænge, som politikerne ikke gør. 

Skal unge kun høres i sager, som direkte omhandler unge? 

Byrådet påpeger, at Ungerådet ikke kan inddrages i emner vedrørende f.eks. byudvikling. Vi forholder os kritiske overfor, hvorfor Ungerådet kan deltage i politiske emner, som vedrører de unge, men ikke i de øvrige emner, som indirekte vedrører de unge. Vi stiller os nysgerrige overfor denne opfattelse, da lektorer Annika Agger og Birgitte Hoffmann pointerer, at borgere skal have indflydelsesmuligheder i byudviklingsprocesser, da det er en demokratisk ret som borger at blive hørt. Ligeledes påpeger de også, at borgerne oftest besidder en viden i disse sammenhænge, som politikerne ikke gør. 

Ud fra vores analyse af, hvordan Ungerådet har deltaget i den politiske beslutningsproces omkring Børne- og Ungepolitikken, kan vi på baggrund af kommunikationen mellem de to råd konkludere, at det har været Byrådet, som har opsøgt Ungerådet. Yderligere kan vi konkludere, at Ungerådet tilslutter sig denne arbejdsproces, da de ønsker indflydelse på Børne- og Ungepolitikken. Vi mener derfor, at Ungerådets inddragelse i den nye Børne- og Ungepolitik kan kategoriseres som værende en form for konsultation. Ligeledes kan vi på baggrund af projektet også konkludere, at Ungerådets politiske deltagelse i de fleste tilfælde er kendetegnet ved at være inddragende fremfor involverende. Vi kan hertil konkludere, at dette har en effekt på Ungerådets mulighed for at yde indflydelse på det politiske arbejde de deltager i. 

Såfremt indflydelsesmulighederne for Ungerådet skal være større, er Byrådet nødt til at tilbyde deltagelse i de politiske processer, som ikke blot er inddragende, men også involverende.

At være unge eller voksne – et ulige forhold

Vi kan konkludere, at Ungerådet har været med til at skabe Børne- og Ungepolitikken, men at de kun har haft en rådgivende funktion i forhold til det, som var defineret på forhånd af Byrådet. 

Vi kan med udgangspunkt i den nye Børne- og Ungepolitik belyse, at Ungerådet sjældent forsøger at ændre rammerne for deres politiske deltagelse, da de ikke formår at give udtryk overfor Byrådet, når de er kritiske over for deltagelsesformen. Denne manglende kommunikation gør, at Byrådet i visse situationer får et forkert indtryk af Ungerådets tilfredshed med deres deltagelsesniveau. Ud fra dette kan vi konkludere, at dette sker på baggrund af, at Ungerådet selv beskriver, at der med inddragelsen er en vis form for intimiderende følelse og en frygt for at gøre eller sige noget forkert i samvær med Byrådet. Vi kan ligeledes påpege, at Ungerådet ikke i alle tilfælde har haft mulighed for at gøre deres argumenter gældende på lige fod med Byrådets argumenter, hvilket vi antager som en begrænsning af deres mulighed for politisk indflydelse.

Trods forskellige opfattelser af Ungerådets indflydelse på politikken, giver begge råd udtryk for, at de har været glade for samarbejdet omkring den nye Børne- og Ungepolitik.

At være talerør for en hel kommunes unge

På baggrund af analysen og diskussionen kan vi konkludere, at det kan være svært at finde ud af, hvornår man taler på egne vegne og hvornår man taler på alle unges vegne. Dette skyldes i høj grad, at Ungerådet mangler diversitet for at kunne være repræsentative for kommunens unge og leve op til deres formål som talerør. 

Dermed vurderer vi, at Ungerådet på nuværende tidspunkt ikke kan formidle de unges holdninger, uagtet hvad Ungerådet selv mener. Hertil har vi pointeret mulige forslag til tilnærmelse af at fungere som talerør. Vi vurderer, at det er essentielt for Ungerådet at tilnærme sig deres formål som talerør for kommunens unge, da dette kan være med til at udvide Ungerådets involveringsmuligheder.

Forslag til udvidelse af involveringsmuligheder: 

  • Diversitet i rådet
  • Nedskrevet værdisæt
  • Større fokus på funktionen som talerør

Forslag til udvidelse af involveringsmuligheder: 

  • Diversitet i rådet
  • Nedskrevet værdisæt
  • Større fokus på funktionen som talerør

Projektets problemformulering og arbejdsspørgsmål lyder således:


På hvilken måde får Ungerådet i Assens Kommune mulighed for indflydelse på beslutningsprocesserne i forhold til Byrådets Børne- og Ungepolitik, og hvordan kan dette anskues som deltagelse?

  • Hvordan deltager Ungerådet i Byrådets politiske arbejde og hvad er karakteriserende for denne deltagelse?
  • Hvordan har Ungerådet deltaget i den politiske beslutningsproces omkring udarbejdelsen af Børne- og Ungepolitikken i Assens Kommune?
  • Hvilke muligheder har Ungerådet for at deltage i og få indsigt i de politiske beslutninger?

Projektets problemformulering og arbejdsspørgsmål lyder således:


På hvilken måde får Ungerådet i Assens Kommune mulighed for indflydelse på beslutningsprocesserne i forhold til Byrådets Børne- og Ungepolitik, og hvordan kan dette anskues som deltagelse?

  • Hvordan deltager Ungerådet i Byrådets politiske arbejde og hvad er karakteriserende for denne deltagelse?
  • Hvordan har Ungerådet deltaget i den politiske beslutningsproces omkring udarbejdelsen af Børne- og Ungepolitikken i Assens Kommune?
  • Hvilke muligheder har Ungerådet for at deltage i og få indsigt i de politiske beslutninger?