Nyhedsbrev nr. 3, oktober 2019.

 Oktober måned har, for centeret, især handlet om en ting: den internationale konference for global direkte demokrati i Taiwan. Jeg anbefaler stærkt Taiwan som rejsemål: infrastrukturen er i top, folk er søde, maden er god, her er stande, storbyer, oprindelige folk i bjergene, højteknologi, omend de i høj grad er på vagt overfor Kina. 

Men oveni dette, så har Taiwan gode erfaringer med direkte demokrati, hvor større sager bliver taget op til folkeafstemning. Senest stemte de for ægteskab for homoseksuelle. Endnu vigtigere end disse afstemninger er, at de tager ved lære af dem og forbedrer dem. Desuden har Taiwan et nationalt center for demokratiudvikling- noget, som Center for medborgerskab arbejder for at få etableret i Danmark. Taiwan har haft demokrati i ca 20 år, og er et af eksemplerne på et land, som har set muligheden for at indføre alternative demokratimodeller.

 Konferencen, som blev arrangeret af Global forum for Modern Direct Democracy i samarbejde med Swiss Democracy Foundation, bød på en blanding af oplæg, workshops, overdådige middage og en lille tour rundt i Taichung, Taiwans næststørste by. De workshops jeg deltog i handlede om Hollands erfaringer med afstemninger, hvordan man uddanner demokrati-coaches og hvordan især Finland og Spanien arbejder med borgerstyrede budgetter. Og foredragene handlede mest om Taiwans demokrati og om modeller for borgerinddragelse.

 Jeg fik også kontakt med en taiwanesisk sociolog, som ved konferencen sidste år i Rom talte med en dansker, Hedvig, som ville have konferencen til Danmark i 2022. Hende har jeg selvfølgelig taget fat på, så vi kan samarbejde om det. Vi overvejer at have det i Odense, da det er midt i landet, og de har gode hoteller og konferencecentre, og der er ikke langt til København eller Århus eller, for den sags skyld, Tyskland. Desuden er Odense kommune aktiv indenfor borgerinddragelse. I hører nærmere om dette.

 Mit store spørgsmål fik jeg dog ikke svar på, hvilket er: hvis jeg allerede er blevet stemt ind og sidder med adgang til magten, hvorfor skulle jeg så interessere mig for borgerinddragelse? Et af buddene var fordi det giver større sandsynlighed for at blive genvalgt. Et andet var, at borgerinddragelse gør politikernes liv nemmere, da de ikke skal stemme, administrere eller tage stilling til så meget, da borgerne gør det.

 Nogle af mine konklusioner fra konferencen er følgende: 

– borgerinddragelse er ikke lig med indflydelse. Man kan sagtens invitere borgerne til debatter og borgermøder og lytte til dem, men hvis dørene til byrådet bliver lukket når der skal lovgives, så har borgerne ikke nødvendigvis indflydelse.

– lovgivningen og det juridiske system skal støtte borgerinddragelse. Ellers sker der det, det skete i Holland: afstemninger, som blev forhalet og resultater ændret fordi regeringen ville have det anderledes.

– et godt demokrati kræver samarbejde og debat, og det er en læringsproces. Demokratier dør langsomt.

– moderne borgere er aktive og kritiske og vil gerne deltage. Demokrati behøver ikke være seriøst og kedeligt: man kan lege borgerstyrede budgetter ind i borgerne.

– det er folk, der sidder med magten, som skal sørge for, at borgerne har nemt ved at deltage og for at de kan forstå processerne: det er ikke borgerne, som skal kæmpe for retten til indflydelse.

– flere gode pointer haves: kontakt mig for mere info om konferencen.

 Jeg vil i den nærmeste fremtid tale med ligesindede foreninger om, hvorvidt vi skulle forme en paraplyorganisation, da vi står stærkest sammen og foreningerne har forskellige fokus. Det kan måske føre til, at vi får etableret et nationalt center. Lige nu har jeg dog indtrykket af, at de lidt mere etablerede foreninger som Teknologirådet eller Mandag Morgen har mistet lidt af deres aktivisme- gejst og mest har projekter for pengenes skyld. Det er trist, og en god grund til at forblive lille.

 Jeg har i Australien mødtes med Moorditj Keila, en organisation som har gode erfaringer med at lobby’e i Perth byråd for aboriginal rettigheder, og også med at opfordre aboriginals til at stille op som politkere, så de kan skabe ændringer indefra. Aboriginals har jo desværre haft det hårdt de sidste 200 år, og bliver diskrimineret politisk, på arbejdspladser og i medierne. Der er ikke meget forståelse for dem, og de forstår heller ikke de hvides australiers systemer eller prioriteringer. Men Moorditj Keila mener, at situationen har bedret sig de sidste 15 år.

Moorditj Keilas råd til mig var: bare bliv ved med at debattere og kontakte politikerne, så kommer der på et tidspunkt hul igennem. Det gør jeg så.

 Den 10. oktober fik jeg bragt en artikel på Altinget.dk om behovet for et nationalt videnscenter. Den var en kommentar til to af forårets artikler om det samme, som var skrevet af politikere og foreninger i fællesskab. Jeg har fået gode tilbagemeldinger vedr. samarbejde og også kontakter, som kan bruges til kommende projekter og til vores database for fagfolk. 

 Hvis I har flere forslag til fagfolk til databasen, så giv mig endelig besked. Også hvis I har forslag til hvem der kan hjælpe med workshops, branding, markedsføring, administration og alt andet, som skal gøres i en forening.

 Så snart jeg kommer hjem kontakter jeg Primus, som er en fundraisingvirksomhed. De skal hjælpe os med at søge penge til 2 projekter: at lave en workshop for Folketingspolitikere og til at unge kan komme i lære som politikere. I hører nærmere.

 Jeg kontakter jer om en frokost i november måned. Kender I nogen, som vil være med i bestyrelsen, og gerne nogen, som kender til organisationsopbygning eller politik, må I gerne bede vedkommende kontakte mig på mail@medborgerskab.org