Studieprojekt om samskabelse i Assens klimaevent

  • Konklusion
  • Casen, som dette projekt tager udgangspunkt i, bygger på Assens Kommunes inddragelse af borgernes erfaringer, kompetencer, ideer og ressourcer i idégenereringen i projektet om kommunens 2020-2050 klimastrategi. Med udgangspunkt i dette konkluderes det, at Assens Kommunes projekt bærer præg af samarbejdsdrevet innovation. Det vurderes ydermere, at denne tilgang til idégenereringen i projektet vil styrke projektet på flere niveauer.Inddragelsen af borgerne i projektet medfører, at det er relevant at se på, hvilken rolle borgerne har i projektet. Ud fra denne vurdering konkluderes det, at borgerne indtager rollen som co-designers i projektet. Rollerne som co-initiator og co-implementor konkluderes derimod at være indtaget af Assens Kommune. Ud fra disse roller konkluderes det derudover, at Assens Kommunes projekt befinder sig på Pestoffs co-governance niveau. Dette vurderes på baggrund af borgernes rolle i planlægning og prioritering af klimaløsningerne ud fra borgernes erfaringer, kompetencer, idéer og ressourcer. Ud fra Pestoffs co- governance begreb kan det dog diskuteres, om Assens Kommune i sidste ende gør nok for at inddrage borgerne i planlægningen og prioriteringen af løsningsforslagene, når de skal forbi byrådet inden en eventuel implementering.Det kan konkluderes, at projektet hos Assens Kommune kan karakteriseres som demokratisk samskabelse. Dette skyldes strukturen i projektet, hvor Assens Kommune skaber et netværk, hvori deltagerne har mulighed for at idéudvikle deres initiativer og idéer. Assens Kommune har gennem denne inddragelse fokus på at gøre borgerne til medskabere af de fremtidige klimaløsninger i kommunen. Det kan dog konkluderes, at Assens Kommunes projekt adskiller sig fra den demokratiske samskabelse, da dette projekt fokuserer på projektets output.Studiet af Assens Kommunes projekt viser derfor, at den demokratiske samskabelse kan faciliteres på en digital platform. Der er dog en vis skepsis overfor, hvorvidt den digitale samskabelse vil kunne erstatte de fysiske samskabelsesmøder.I overgangen fra de fysiske samskabelsesmøder til det digitale møde konkluderes det, at der er opstået en række udfordringer. I det digitale introduktionsmøde vurderes det, at strukturen med fordel kunne have været således, at oplægget om overordnede rammer og indhold kunne have været det første oplæg. Derudover vurderes det, at den anvendte PowerPoint præsentation skulle have været tilpasset det digitale møde. Der opstår ligeledes en række udfordringer i den efterfølgende workshop, hvor deltagerne skal udveksle idéer til kommunens fremtidige klimaløsninger. Disse udfordringer kommer til udtryk i manglende styring i forbindelse med, hvordan deltagerne kommer til orde i debatten. Denne manglende styring vurderes at have en negativ indflydelse på deltagerne, som flere gange observeres at flytte fokus fra mødet. Derudover gør flere mødeledere brug af åbne spørgsmål i debatten, hvilket vurderes ikke at inddrage deltagerne tilstrækkeligt.

Det kan dog, ud fra observationerne, konkluderes, at deltagerne har medvirket med et højt engagement. Vurderingen på baggrund af dette er, at det høje engagement kan have kompenseret for nogle af udfordringerne, som blev observeret undervejs i mødet. De tekniske udfordringer var primært repræsenteret hos kommunen, hvor det flere gange blev tydeligt, at de tilgængelige funktioner på Microsoft Teams ikke blev anvendt. Til trods for dette tog deltagerne selv initiativ til at benytte funktionerne. Dette vurderes igen at hænge sammen med deltagernes høje engagement. Det høje engagement kommer ligeledes til udtryk i en gensidig respekt og dermed lyst til at lytte til hinanden. Denne tillid vurderes at være opstået gennem den rationelle tillid, og at det derfor er lykkes kommunen at skabe rum og mulighed for, at man som deltager har mulighed for at give udtryk for kompetencer, viden og engagement inden for feltet.

Ud over den gensidige tillid vurderes det også, at Assens Kommune har formået at få deltagerne til at danne tillid til dem. Dette skyldes, at kommunen skabte legitimitet som facilitatorer for workshoppen allerede i introduktionen. Dette skete ved at aktivere deltagernes rationelle tillid til kommunen.

De få tekniske udfordringer som opstod hos deltagerne, blev på fin vis håndteret af mødelederen inden workshoppens start. Derfor blev disse udfordringer ikke forstyrrende for selve idégenereringen. På baggrund af dette vurderes det, at Assens Kommune har formået at introducere deltagerne tilstrækkeligt til brugen af den digitale platform.

Med udgangspunkt i ovenstående vurderes det, at Assens Kommune har formået at skabe et rum, kaldet psychology safety, som har givet deltagerne den nødvendige tillid til at udfolde deres erfaringer, kompetencer, idéer og engagement i idégenereringen. Den omtalte tillid er opbygget hurtigt, og vurderes derfor at kunne karakteriseres ved swift trust, hvilket understøtter deltagernes fremtidige arbejde med de løsninger, som idégenereringen har skabt. Med dette udgangspunkt understøttes muligheden for, at projektet kan bevæge sig mod at kunne karakteriseres ved lasting trust.

Slutteligt vurderer vi, at vores studie bidrager med viden om samarbejdsdrevet innovation på en digital samtaleplatform, som er et område af forskningen, som er forholdsvis uberørt.